 |
|
|
 |
|
|
|
 |
Her:
Et nutidigt - men samtidig nostalgisk foto
Det er taget den 10. juli 2010 - på Lagunen Camping ved Hals
Jeg er oppe og gi' et par numre, sammen med 2 af mine gamle spillekammerater fra de gode halvfjerds'er
Finn Jensen til højre, samt Arne Bøgsted til venstre...et nostalgisk øjeblik,,,,,,,,,,,,,,
Velkommen
Mange gange, går tankerne tilbage - til den tid - hvor jeg tog ud at spille i en duo, tiden lige efter hvor jeg stoppede, i
Cottonfields.
Jeg indsang over/understemmen på en spolebåndoptager, og sang så live, mens spolebåndoptageren kørte med i baggrunden.
Jeg spillede guitar, og havde en trommeslager med. Vi skulle så følge spolebåndoptageren................det lød..ad h..........til
Vi spillede nogle gange på en reataurant der hed Lanternen, som var beliggende i hjertet af Sæby. Min "manager" var en soldaterkammerat, han havde skaffet det arrangement, og betalingen var - alle de øl vi kunne
drikke. Det var heldigvis mange...dengang - så'e - honoraret var
ikke så dårligt endda - og oven i - kom der så tømmermænd.
Jeg undrede mig, da der var et par stykker der kom op og sagde: I spiller sku' godt................tak sagde jeg selvfølgelig, men tænkte mit.
--------------------------------------------------------------------------
Forøvrigt vandt jeg en sangkonkurrence på Vester Hassing kro en gang, med samme spolebåndoptager, men uden trommeslager.
Dengang var det sådan, at der skulle være 6 dommere, og det foregik på den måde, at der var 6 personer fra publikum den aften, der frivilligt kunne melde sig.
Tænk: Jeg var så heldig, at min svigerinde, min bror, min svoger og et par andre - venner af huset - meldte sig - jeg vandt.........var det ikke mærkeligt!
-----------------------------------------------------------------------------------------
I forbindelse med det kassettebåmd, som jeg udgav i 1989, underholdt jeg som solist, på Hjallerup Marked. Jeg havde lavet 12 sange, både musik og tekst, og deriblandt - en Hjallerup Markedssang - som selvfølgelig omhandlede hvad der skete - på Hjallerup Marked.
Sådan var teksten til ref:
Ta' til Hjallerup, ta' til Hjallerup Marked igen i år
ta' til Hjallerup, tag op og se havd der foregår
Tag til Hjallerup - det er jo her det sker
her er noget for enhver, og alle er velkommen her....noget i den stil tror jeg nok.
Afdøde - Jodle Birge - som underholdt meget - på Hjallerup Marked - var der også den dag.
I tre år - var der sangkonkurrencer på selvsamme Hjallerup Marked - forøvrigt kåret til ikke mindre end -Europas største folkefest - hvor jeg deltog en enkelt gang - dog uden at komme - i finalen. Dommerne var kan jeg huske: Georg Julin, dengang Danamrks Radio, nu DK4 - som også var konferencier, Johannes Ramussen - ligeledes fra Dr. - samt Per Jensen - nu Tv2 Nord.
Et af årene blev vinderen: Kurt Norman - en frenragende sanger - gud ved hvor han er blevet af! Han lavede iøvrigt en enkelt single - hos pladeselskabet: Netto Music.
--------------------------------------------------------------------------
I de gode Cottonfields dage, og den tid hvor kroballerne var på sit højeste, var det "god skik" at der altid var nogle, der skulle "spilde" med musklerne.
Det var sjældent, man var et sted, hvor det ikke skete. På Restaurant Skovlyst i Sæby - hvor vi spillede fast en lang periode - var det hverdagskost. Det mærkelige var der, at det var "værten" der gjorde det mest. Han kunne tumle rundt - lige ved siden af scenen - i meget lang tid - og flere gange, var de ved at vælte vores "gear"
Men værre var det - på Terndrup Kro. Der var det knive de brugte.
Det var en ældre dame der ejede det på daværende tidspunkt, senere blev den overtaget af Gustav Winckler, som havde den - indtil han blev dræbt ved en trafikulykke.
Ude på toilettet, var der blod overalt, og flere gange jagtede de hinanden hen over scenen, så flere gange, måtte vi forsvare os med mikrofonstativerne - men vi overlevede da.
Det var ikke af guds bedste børn, det publikum der var der. Første gang vi skulle spille der, havde jeg lige købt en ny ruskindsjakke, til den nette sum af: 800,00 danske kr. - mange penge dengang - for en lærling.
Men da jeg skulle hjem der kl. 4 om natten - blev det uden min "guldklump" - ruskindsjakken.............den var stjålet, væk var den ihvertfald.
Jeg fik aldrig en - ny.
Men senere kom der så udsmidere på, og det var nogle der kunne deres kram. Det var boksere fra bokseklubben Sparta i Ålborg - der overtog det hverv. Det var sågar "de tunge drenge" - dem i sværvægtsklassen. En af dem, var Asger Johansen, flere gange Danmarksmester i sværvægt.
Så blev der ro - eller rettere - uromagerne blev simpelthen væk.
En gang skulle vi spille på en kro til et bal, som var "for de unge på fyrre".
Vores navn Cottonfields - indikerede ikke ligefrem - den slags musik - og var det i realiteten heller ikke - ikke.. dengang
Efter aftale med værten, blev vi enige om, at ændre navn - bare lige den aften. For ellers var værten bange for, at publikum ikke ville møde op, hvis der stod - Cottonfields,
Det "nye navn" blev så for en kort bemærkning: Lars Ole's 5 mands Showorkester.
Musikken vi spillede var den samme, og der var lidt frygt for, at folk ikke ville danse den aften. Men - men - de dansede som aldrig før - .og den frygt - blev gjort grueligt - til skamme. Så der var flere jobs at hente, det sted.
Hotel "Martin" i Hjørring, var et sted vi spillede tre aftener om ugen. Onsdag, torsdag og fredag.
Det har Kim Madsen, Ballumhus - forøvrigt også været medejer af.
Derefter havde vi en kort periode - mest til firmafester i pengeinstitutter osv - arrangementer på "Brøndum's Hotel i Skagen.
*
En overgang spillede vi i en soldaterklub i Ålborg, som lå i Gågaden i Ålborg, som hed "Trekanten"
Der var 2 par på gulvet: Det var fire mænd, der dansede med hinanden, så det var der sku' ikke meget ved, men vi fik da vores honorar alligevel.
Den eksisterer heller ikke mere.
--------------------------------------------------------------------------.
Men jeg var soldat i et år, hvor jeg samtidig spillede i orkestret. Men der var jo noget der hed, beredsskabsvagt - mange gange - også i weekenden.
Men man kunne jo ikke være både på kasernen, og så samtidig spille på en kro, et eller andet sted i landet. Hva' gjorde man så.
Jo! - man solgte simpelthen sin vagt til en anden soldaterkammerat, for et vist beløb, forstået på den måde, at han så var på kasernen, i stedet for mig..... det var "skide" ulovligt, og blev det opdaget, var der "brummetur"
Jeg solgte de fleste af mine vagter til, Poul Dissing's fætter, som jeg var på stue sammen med. Han boede på Fyn, og han gad ikke altid tage hjem i weekenden alligevel, så der blev "slået en handel af".
Det skal siges, at var jeg blevet opdaget, havde jeg siddet mere i "brummen" det år jeg var indkaldt, en jeg egentlig havde været soldat, men det gjorde det heldigvis ikke....puha..
Men "opdaget" - det blev det så "alligevel". For der var altid noget på det tidspunkt - der var der jo soldater til dengang - der hed: Hjemsendelsesfest.
Til den lejlighed, blev der i de fleste tilfælde, lavet en lille folder, hvorpå der stod forskellige interessante ting, om de af os - der havde gjort os bemærket, enten positivt eller - negativt. Jeg havde gjort det sidste.
I folderen stod der - til min forbavselse: Lars Ole Eriksens's årsregnskab, for solgte vagter: 1971-1972.
Det skal siges, at det blev læst op - af en befalingsmand - som egentlig hvis han ville, godt kunne have indberettet mig...men heldigvis, var der da "også menneskelighed" - bag "sådan nogle" trods alt...så jeg slap.
De kunne jo heller ikke bevise - noget
--------------------------------------------------------------------------
Da jeg lige havde fået min første guitar, kunne jeg ikke en eneste akkord. Jeg sad bare og slog på strengene, og når der var fest hjemme "hos de gamle" - så skulle "vidunderbarnet" jo vise forældrenes gæster hva' han kunne.............
Der var en bestemt gæst, han skulle altid høre en sang, som Jan & Kjeld de lavede på det tidspunkt. Det var en sang der hed: Banjo Boy.
Sing alle' sing alle' - little Banjo Boy - første linie i ref.
Jeg fyrede den af - på min "geniale måde at håndtere "en spade på".
Jeg tror han havde 15 opfordringer på den, en aften. Sagde jeg nej, nu gider jeg ikke spille den mere, så lagde han 25 øre hver gang.
Så................... på en aften og det meste af natten med - kunne jeg da godt nå op på at have tjent........4.50 kr
.....det var da også en slags penge.
Men sangen blev ikke udført i det samme lokale, som gæsterne sad i. For jeg var så genert, at jeg stod i mørket ude i køkkenet, og sang ud i den blå luft, så jo mere de våde varer kom indenfor, og stemningen steg derinde, jo mere skulle jeg trænge igennem....uden mikrofon - vel og mærke.
--------------------------------------------------------------------------
Vi havde også derhjemme, "et husorkester" som vi kaldte det. Det bestod af:: Min bror Kaj - på melodika - Ehlers - en ven der kom i huset, han var forøvrigt den ene halvdel af, Asta & Ehlers, hvis der er nogle der kan huske dem - på mundharpe, min afdøde far - på harmonika, og mig selv på guitar.
På det tidspunkt - havde jeg så lært - de vigtigste akkorder.
Det "orkester" blev af dem, der hørte på det kaldt: "hyleorkestret". Det lød mildt sagt - ikke godt. Men vi var da fri for alt det bøvl med, at fjerne "fugleekskramenter"... for der var ingen gråspurve tilbage. Det lød så forfærdeligt, at de faldt "
døde ned fra træerne".
Min gode ven Ehlers, og det er han stadigvæk - havde ingen skyld i det, for mildt sagt, var han en fremragende mundharmonikaspiller, skulle jeg hilse og sige - ligefrem - virituos.
Han havde en mundharmonika, der var så "lille" at han kunne have den i munden - ja - man kunne ikke se den. Men han spillede altså alligevel på den, det var altså rigtig godt gjort.
Men til fester i vores familie - har lige spillet til min mors 80 års fødselsdag - der var både Ehlers - som var med - og min bror Kaj - oppe at synge.
Sådan er det altid, og har altid
været - når der har været fest hos os.
Ved fest hos os - har der utallige gang været "rundesang" - blev det kaldt.
Der var en der skulle finde på en sang, og den sang vi så noget af, og så skulle den næste finde på en osv. osv. Ehlers og jeg - spillede til. Det var sku' da - meget sjovt.
Jeg tror det hele kommer fra mine bedsteforældre, på min fars side.
Min bedstefar var 11 år i USA, hvor han drev en majsfarm i Minnesota, og da han vendte hjem, havde han en harmonika med "from over there" som han så tog med over i ægteskabet - da han blev gift med min bedste.
Den spillede hun på - lige til det sidste .- hun døde i 1994 - 95 år gammel.
Min bedstefar - var iøvrigt sognerådsformand i - Droninglund Kommune - det der i dag - svarer til borgmester.
Hedder forøvrigt: Brønderslev Kommune - nu - efter sammenlægningerne.
...
en del af det der står her - kan også ses
under.....scrapbog
|
|
|
|
|
|
|